Maksimal support – maksimal værdi
Virker dette bekendt? Dit multifunktionssystem mangler kommunikationsevner. I slutningen af måneden er du stadig nødt til at kontrollere tællerlæsninger og overvåge tonerniveauerne. Dataene skal derefter overføres, toner skal bestilles, og mulige fejlfunktioner skal indberettes til din servicepartners callcenter. Derfra fremsendes de relevante oplysninger til den ansvarlige afdeling. En helt igennem tidskrævende proces. Takket være ineo Remote Care behøver du ikke længere bekymre sig om tællerlæsningsrapporter eller systemtilgængelighed!
Beskrivelse
ineo Remote Care er et intelligent rapporteringssystem, der forbinder dine ineo-systemer til din servicepartners callcenter. Statusrapporter, tællerlæsninger, problemrapporter og information om status for forbrugsstoffer sendes direkte til servicepartneren via et modem, installeret direkte på systemet (GPRS link) eller pr. e-mail. ineo Remote Care giver også din servicepartner mulighed for at tilbyde dig maksimal kundesupport ved centralt at justere både system- og software-indstillinger for at optimere kvaliteten af kopi- og printoutput samt igangsætte en nulstilling af systemet efter en fejlfunktion eller genstart. For dig betyder det at mulige systemfejl opdages og afhjælpes via ineo Remote Care, før de bliver tydelige og i bedste fald uden nogen teknisk support på stedet!
Pro-aktiv kundesupport
Ved automatisk at sende statusrapporter og data til din servicepartner diagnosticeres mulige fejlfunktioner hurtigt og afhjælpes på et tidligt stadium. For eksempel i tilfælde af hyppige papirstop kan din servicepartner reagere hurtigt ved at udskifte de rigtige slidte dele, så man undgår et overhængende systemnedbrud.
Mindre administration
Tællerlæsninger registreres automatisk og sendes til din servicepartner for afvikling. Det betyder, at du ikke længere behøver at udfylde tællerlæsningskortene eller sende dem til din servicepartner. En væsentlig besparelse i både tid og kræfter! Tællerlæsningerne er anført i henhold til papirformaterne og kopi/print-tilstande, der gør det nemt for dig at spore og kontrollere omkostningerne ved systemdriften.
Automatisk tonerlevering
Din servicepartner bliver automatisk informeret om status for forbrugsstoffer såsom tonerniveau og leverer rutinemæssigt friske forsyninger, der falder under de gensidigt aftalte niveauer. Det betyder, at du ikke længere behøver at holde øje med tonerniveauer eller ordrestatus. Oplagring af tonerforsyninger er en saga blot - det sparer plads, tid og kræfter.
Sikkerhed
ineo Remote Care benytter to kanaler til kommunikationen til din servicepartners supportcenter; GPRS eller e-mail. Transmissionen er baseret på din virksomheds specifikke behov og IT-retningslinjer. Vi vil være glade for at hjælpe og rådgive dig om dette emne. Uanset hvilken metode du endelig vælger, kan du være sikker på, at dine data er sikre. Kun maskinrelevante data sendes og ingen kopi- eller printoplysninger, hvilket betyder, at det er umuligt at få adgang til din virksomheds data til enhver tid.